Sådan tages der mål til kørestolen 

En korrekt tilpasset kørestol er vigtig, så brugeren så vidt muligt kan opretholde deltagelsen i dagligdagens aktiviteter. En kørestol er et forflytningshjælpemiddel, som primært skal kompensere for tabt gangfunktion. En bruger af en komfortkørestol sidder i gennemsnit dagligt 8-10 timer i kørestolen. Af den grund er det vigtigt at kørestolen, udover gode køreegenskaber, har god siddekomfort samt giver mulighed for variation mellem aktivitet og hvile. I afsnittene nedenfor kan du se, hvordan du finder den rigtige størrelse på kørestolen.

A) sædebredde
Det er vigtigt med rigtig måltagning for at sikre stabilitet for bækken og hofter. Kørestolen bør være så smal som mulig, så der opnås en god sidde- og kørestilling.
Sædebredden måles i en ret linie over den bredeste del af hoften i siddende stilling. Læg 2-3 cm til. Vigtigt: Husk at den opgivede sædebredde på Netti I, II og III kørestolene indkludere afstanden mellem sidepolstring og sædepladen. Dette modsvarer de 2-3 cm, som man ellers skulle lægge til.

B) Lårlængde / sædedybde
Med rigtig måltagning opnås en optimal trykfordeling, samtidig forebygger vi at brugeren glider ud af stolen.
Længden af låret måles fra bagerste punkt på bagenden og frem til knæhaserne, hvorefter der trækkes ca. 3 cm eller 2 fingerbredder fra, så læggen ikke har kontakt til siddepuden. Skal stolen bruges til at gå frem, trækkes yderligere et par cm fra. Ved benlængdeforskel, tag da hensyn til det korteste ben. Har brugeren kontraktur i knæet, pas på at læggen ikke kommer i konflikt med siddepuden eller underliggende rammekonstruktion.

C) Højde på armlæn
Når man sidder ned i længere tid, bliver muskulaturen i ryggen belastet og man har behov for aflastning. Rigtig højde på armlæn giver en god siddestilling og muliggør forandring af siddestillingen.
Mål højden fra under albuen og ned til siddeunderlaget. Vær opmærksom på om skulderen er afslappet.

D) Benlængde / sædehøjde
Med rigtig måltagning bliver bækkenet stabiliseret og der bliver en jævn trykfordeling, samt rigtig afstand mellem fodstøtter og underlaget.
Benlængden måles fra knæhasen og vinkelret til under hælen. Vigtigt: Målet tages som udgangspunkt i det skotøj som brugeren benytter til dagligt. Sædehøjden vil være afhængig af, om brugeren bruger benene til at gå stolen frem, eller om brugeren skal bruge fodstøtterne. Hvis brugeren skal gå stolen frem, bør sædehøjden på kørestolen være 2-3 cm lavere end opmålt benlængde. Hvis brugeren skal bruge fodstøtter, kan sædehøjden på kørestolen være 4-5 cm højere end opmålt benlængde, så fodhvilerne ikke skraber mod underlaget.

E) Ryghøjde
Ryghøjden måles siddende fra sædet og op til under skulderbladet. Alle Netti kørestolene kan leveres med flere typer af rygpuder i forskellige ryghøjder fra 40-60 cm. Alle Netti kørestolene har velcroryg og rygpuderne kan derfor trinløst justeres i højden.
Hvis brugeren skal benytte armene til at køre kørestolen, er det vigtigt at rygpuden ikke hæmmer bevægelse i armene og skuldrene. Rigtig ryghøjde sikrer også god komfort og aflastning af ryggen. Netti rygpuderne giver god plads til armbevægelser.

F) Brystkassens mål 
Till bestemmelse af kroppens bredde måles vandret i brysthøjde. Målet bruges til korrekt anbringelsen af thorax pelotter eller til vurdering af rygpudens bredde ved forsyning af rygpuder med integrerede sidestøtter, såsom Netti Smart, Stabil, Super Stabil eller Kyphotic. For at undgå tryksår er det vigtigt ikke at have for smal en rygpude. Skulle der være for stor afstand i siderne (mere end 3 cm per side) anbefales det, at man anvender en rygkile.


Alu Rehab ApS  |  Kløftehøj 8  |  8680 Ry  |  Tel.: 87887300  |  Mail: info@My-Netti.com