God siddekomfort

Brug Alu Rehabs 7 universielle principper, når du skal vurdere, hvordan du opnår den optimale siddekomfort. De 7 principper er hvert for sig helt nødvendige byggeklodser for at opnå en god siddestilling. Hvis man undlader at tage hensyn til bare ét af punkterne, skabes potentielle problemer for brugeren. Tænk derfor på:

1) Stablitet for bækkenet

  • Siddeenhedens base bør sammen med puden sikre stabilitet for bækkenet.
  • Stabilisering i siderne og foran ischii tuberositas (siddeknuderne) ved hjælp af stabiliserende siddepude.
  •  Tilbehør i form af komfortpads, abduktionsbælte og abduktionsklods kan være med til at sikre stabiliteten

2) Trykfordeling og mikroklima

  • Trykfordeling opnås ved at fordele vægten over så stor en flade som muligt uden at gå på kompromis med stabiliteten.
  • Ventilerende betræk og temperaturregulende stof sikrer et godt mikroklima, som er med til at styrke huden og det underliggende vævs modstandsdygtighed mod ydre påvirkninger, og derved forebygge tryksår.

3) Lændestøtte

  • Det er vigtigt at kørestolens rygenhed giver plads til bagen for at give korrekt lændestøtte.
  • Fleksibilitet i højde og dybde er vigtig, da lumbalens form varierer fra person til person.
  • Der skal gives støtte til toppen af sacrum. Dette sikres igennem ryg­pudens udformning i kombination med stropsystemet i ryggen.
4) Sidestøtte
  • Nedsat kropsstabilitet kræver større og mere stabile sidestøtter.
  • For meget støtte virker til gengæld hæmmende for brugeren.
  • For at fungere optimalt kræver det at bækkenet er stabilt.

5) Støtte for fødderne

  • Højden og positioneringen for fodstøtten påvirker direkte siddestillingen og trykfordelingen.
  • Vigtigt med benstøtter der kan justeres så der sikres stabilitet af overkroppen.

6) Støtte for armene

  • Over tid bliver rygradens muskler slidte. Korrekt tilpassede armlæn vil hjælpe brugeren til at rette sig op, bevare stil­ling og balance.

7) Variation

  • At sidde i samme stilling er meget belastende for kroppen og man risikerer at brugeren falder sammen i en uhensigtsmæssig stilling.
  • Kørestolen bør give brugeren mulighed for at ændre stilling og derigennem aflaste muskelgrupperne og fordele trykket.
  • Når man bruger tiltfunktionen, er det vigtigt at have en funktionel hovedstøtte, som er indstillet i korrekt højde, vinkel og dybde. Dette forebygger uhensigstmæssige siddestillinger.
  • Rette valg af siddesystem og tilbehør sikrer desuden at brugeren ikke over tid f.eks. skrider frem i sædet eller falder forover.


Alu Rehab ApS  |  Kløftehøj 8  |  8680 Ry  |  Tel.: 87887300  |  Mail: info@My-Netti.com